Solceller 6 min. læsningOpdateret

Salg af overskudsstrøm fra solceller: hvad får du, hvad koster det, og hvad med skat?

Sådan sælger du overskudsstrøm fra solceller i 2026: produktionsaftale, afregningsgrupper, tariffer for indfødning, skat over 7.000 kr. og hvad du skal sammenligne.

Midt på en solrig dag i juni producerer dit anlæg langt mere, end huset kan bruge. Resten løber ud på elnettet, og spørgsmålet er, hvem der betaler dig for den. Svaret er: kun et selskab, du selv har lavet en aftale med. Og hvor meget du får, afhænger mere af den aftale end af, hvor du køber din strøm.

Hvem køber din overskudsstrøm?

Overskuddet købes af en produktionselleverandør. Det er et energiselskab, der køber strøm fra private producenter, og ifølge Energistyrelsens SparEnergi vælger du selv, hvilket selskab det skal være. Selskabet får dine produktionsdata fra netselskabet og betaler dig, som regel hver måned ind på din konto.

Har du ingen aftale, bliver strømmen stadig sendt ud. Men Andel Energi forklarer på sin side om solcelleregninger, at overskuddet så automatisk går til Energinet, som ejer det overordnede net, og at du ikke får betaling for det. Har du fået et nyt anlæg, så tjek derfor, at produktionsaftalen faktisk er oprettet. Installatøren giver dig GSRN-nummeret, som selskabet skal bruge.

Der er én undtagelse. Har dit anlæg ret til pristillæg fra Energistyrelsen, er du automatisk omfattet af aftagepligten gennem Vindstød A/S. Vil du hellere have en almindelig produktionsaftale, skal du først framelde tillægget, og ifølge Andel Energi kan det tage op til tre måneder.

Hvad får du pr. kWh?

Der er ingen fast pris for overskudsstrøm fra nye anlæg. Prisen følger markedet i de timer, hvor du sender strøm ud, og det er netop de timer, hvor mange andre solcelleanlæg også producerer. SparEnergi bruger et eksempel med omkring 0,40 kr. pr. kWh midt på dagen og skriver, at de fleste tjener 1.000 til 4.000 kr. om året på salget. Når du køber strøm tilbage om aftenen, regner samme side med omkring 2,7 kr. pr. kWh inklusive afgifter.

Deres eget regneeksempel viser forskellen tydeligt. Sælger du 18 kWh mellem kl. 10 og 16.30, får du omkring 7 kr. Køber du 5 kWh om aftenen, koster det 13,50 kr. Hvornår på døgnet strømmen typisk er billigst og dyrest, kan du læse i artiklen om hvornår strømmen er billigst.

Afregningsgruppe, måler og DataHub

Hvordan din produktion bliver gjort op, afhænger af den afregningsgruppe, Energistyrelsen har placeret anlægget i. Andel Energi beskriver tre:

  • Gruppe 3, øjebliksafregning. Alle nye anlæg er i denne gruppe. Strømmen skal bruges i samme øjeblik, den produceres, ellers bliver den solgt.
  • Gruppe 2, timeafregning. Du kan modregne din overproduktion time for time, så du har en time til at bruge din egen strøm.
  • Gruppe 6, årsafregning. Den gamle ordning, hvor forbrug og produktion lægges sammen over et helt år.

Køber du et hus med solceller, arver du anlæggets afregningsgruppe.

Selve målingen er netselskabets ansvar. Efter Energinets forskrift D1 er netselskabet måleansvarligt og skal sende målingerne til DataHub, Energinets fælles datasystem for elmarkedet. For produktion skal netselskabet hjemtage 15-minutters værdier. Det er de tal, din produktionselleverandør afregner efter, og du kan selv se dit køb og salg på eloverblik.dk.

Elmåleren kender kun det, der går ind og ud af huset. Vil du kende dit egetforbrug, så aflæs inverteren i starten og slutningen af en periode, og træk det solgte fra.

Netselskabets og Energinets betaling for at sende strøm ud

At sende strøm ud på nettet er ikke helt gratis. Netselskaberne opkræver en indfødningstarif, som Cerius beskriver som den pris, du betaler pr. kWh, du ikke selv bruger og derfor sender ud på elnettet. Satsen varierer mellem netselskaberne, så find din egen i netselskabets prisblad.

Hertil kommer Energinets egne tariffer for producenter. I Energinets tarifkatalog for 2026 er indfødningstariffen 0,50 øre pr. kWh og balancetariffen 0,53 øre pr. kWh. Tarifkataloget skriver, at solceller er blandt de producenter, der betaler indfødningstarif, mens anlæg på aftagepligt ikke gør. Spørg din produktionselleverandør, om de beløb trækkes fra din afregning.

SparEnergi regner med, at gebyr og abonnement til netselskabet for administration og måling typisk ligger omkring 500 kr. om året. Den gamle rådighedstarif og rådighedsbetaling for egenproducenter ophørte pr. 1. januar 2026, fremgår det af Forsyningstilsynets sagsbehandling af netselskabernes nye model. For anlæg over 30 kW er de erstattet af et egenproducentbidrag, og Cerius bekræfter grænsen på 30 kW. Et almindeligt parcelhusanlæg ligger under den.

Lav elafgift: er det stadig bedre at bruge strømmen selv?

Ja. Elafgiften er i 2026 og 2027 sat ned til EU’s minimum på 0,8 øre pr. kWh. Efter de gamle regler ville den have været 72,7 øre, oplyser Skatteministeriets faktaark, så nedsættelsen er 71,9 øre uden moms, omkring 90 øre med moms.

For en solcelleejer betyder det, at hver kWh, du bruger selv, sparer dig for næsten 90 øre mindre end før. Afgiften ligger på den strøm, du køber, ikke på den, du sælger, så salgsprisen er den samme som før. Forskellen mellem at bruge og at sælge er altså blevet mindre, men den er der stadig: med SparEnergis tal er en kWh købt om aftenen omkring 2,7 kr. værd mod 0,40 kr. for en solgt kWh midt på dagen. Vaskemaskine, opvaskemaskine og elbil midt på dagen giver mere end salget. Om et batteri kan flytte resten, gennemgår vi i solcellebatteri: kan det betale sig, og den samlede økonomi står i solceller på huset i 2026.

Skat af salget

Den strøm, du selv bruger, er skattefri. For salget gælder den skematiske metode for de fleste. Skattestyrelsen skriver, at du kun betaler skat, hvis du samlet sælger strøm for mere end 7.000 kr. på et år. Af beløbet over 7.000 kr. bliver 60 % beskattet som personlig indkomst, som du skriver i rubrik 20 på årsopgørelsen.

Skattestyrelsens eget eksempel: sælger du for 8.600 kr., er 1.600 kr. over grænsen, og 60 % af det, 960 kr., skal i rubrik 20. Ejer I anlægget sammen, for eksempel som ægtepar, har I hver jeres grænse på 7.000 kr. Salget kan du se på årsopgørelsen fra din produktionselleverandør. Ret også forskudsopgørelsen i felt 250, hvis du venter at komme over grænsen, så du undgår restskat.

Den regnskabsmæssige metode kan kun bruges, hvis du har købt anlægget senest 19. november 2012 og valgt den metode. Så skal du blive ved med den. Med den skematiske metode kan du ikke afskrive anlægget, men har du lånt til det, kan du trække renterne fra.

Med SparEnergis tal på 1.000 til 4.000 kr. om året kommer de fleste husstande ikke i nærheden af 7.000 kr.

Hvad du skal sammenligne

Mange vælger elselskab efter købsprisen og tager den produktionsaftale, der følger med. Men salg og køb er to aftaler, der kan ligge hos hvert sit selskab. Når du sammenligner produktionsaftaler, så stil de samme spørgsmål til hvert selskab:

  1. Følger prisen spotprisen i hvert interval, eller er den fast?
  2. Trækkes der et beløb pr. kWh fra, og er det med eller uden moms?
  3. Er der et månedligt abonnement for salgsaftalen?
  4. Kræver aftalen, at du også køber din strøm samme sted, og hvad koster den så, hvis du ikke gør?
  5. Hvem betaler Energinets indfødnings- og balancetarif?
  6. Hvor ofte bliver du betalt, og hvad er opsigelsesvarslet?

Et lille fradrag pr. kWh betyder ikke meget ved 1.000 kWh om året, men et fast abonnement kan æde en stor del af et beskedent salg. Regn derfor med dit eget overskud fra sidste års opgørelse eller eloverblik.dk. Vores solcelleberegner viser, hvor stor en del af produktionen du bruger selv, og hvor meget du sælger.

Købssiden er stadig den største post for de fleste, især om vinteren, hvor anlægget leverer mindst. Den kan du sammenligne her, og vælger du en fastpris, så læs fast eller variabel elpris først. Partnerlinks på siden er mærket, og aftalen indgår du altid direkte med elselskabet. Tag gerne sidste års afregning frem, når du ser aktuelle elaftaler, så du kan holde dem op mod det, du betaler i dag.

Kilder

  1. Skattestyrelsen: Skat af solceller og andre vedvarende energianlæg (2026-11-12)
  2. SparEnergi (Energistyrelsen): Få gratis strøm fra solceller (2026-04-23)
  3. Andel Energi: Forstå din solcelleregning (afregningsgrupper og produktionsaftale) (2026-11-12)
  4. Cerius: Prisforklaring (indfødningstarif og egenproducentbidrag) (2026-11-12)
  5. Energinet: Tarifkatalog 2026 (indfødnings- og balancetarif for producenter) (2026-01-01)
  6. Energinet: Forskrift D1, Afregningsmåling (§ 2 og § 13) (2023-11-28)
  7. Forsyningstilsynet: Udkast til tilkendegivelse om tarifering af lavspændingstilsluttede egenproducenter (2025-09-17)
  8. Skatteministeriet: Faktaark, lempelse af den almindelige elafgift (2025-08-22)

Fakta tjekket 16. november 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad får man for overskudsstrøm fra solceller?
Det afhænger af din produktionsaftale og markedsprisen i de timer, du sender strøm ud. SparEnergi regner med omkring 0,40 kr. pr. kWh midt på dagen og skriver, at de fleste får 1.000 til 4.000 kr. om året for salget.
Hvad sker der, hvis jeg ikke har en produktionsaftale?
Så sendes overskuddet stadig ud på nettet, men du får ingen betaling for det. Har dit anlæg ret til pristillæg fra Energistyrelsen, er du i stedet omfattet af aftagepligten.
Skal jeg betale skat af den strøm, jeg sælger?
Kun hvis du sælger for mere end 7.000 kr. på et år. Af beløbet over 7.000 kr. beskattes 60 % som personlig indkomst i rubrik 20. Ejer I anlægget sammen, har I hver jeres grænse på 7.000 kr. Strøm, du selv bruger, er skattefri.
Kan jeg vælge et andet selskab til salget end til købet af strøm?
Ja. SparEnergi skriver, at du selv vælger din produktionselleverandør. Spørg, om der er et abonnement eller andre krav, hvis du ikke også køber strøm samme sted.
Betaler jeg tarif for den strøm, jeg sender ud?
Ja, netselskaberne tager en indfødningstarif pr. kWh, du sender ud, og Energinet har i 2026 en indfødningstarif på 0,50 øre og en balancetarif på 0,53 øre pr. kWh for producenter. Det er småbeløb sammenlignet med salgsprisen.