Skift af selskab 6 min. læsningOpdateret

Elselskab kræver depositum: hvornår må de kræve sikkerhedsstillelse?

Må et elselskab kræve depositum, hvis du er i RKI eller har gammel gæld? Reglerne om sikkerhedsstillelse, loftet på 5 måneder, frister og tilbagebetaling.

Du har fundet en billig elaftale, udfyldt tilmeldingen, og så kommer svaret: selskabet vil have et depositum, før det vil levere. Måske fordi du står i RKI, måske fordi du har en gammel elregning, der aldrig blev betalt. Det føles som en afvisning, men reglerne er faktisk ret præcise om, hvornår et elselskab må kræve penge på forhånd, og hvor meget.

Må et elselskab kræve depositum?

Ja, men kun i bestemte tilfælde. Juraen kalder det sikkerhedsstillelse, og reglerne står i elleveringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1810 af 29. december 2025). Efter § 30 må et elselskab kræve sikkerhed af en husholdning, hvis der er “særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed”. Kravet kan stilles som betingelse for at indgå en ny aftale eller for at fortsætte en eksisterende.

To lofter gælder altid. Sikkerheden må ikke være større end selskabets risiko i dit konkrete tilfælde, og den kan højst udgøre 5 måneders betaling. Ved en ny aftale må selskabet kræve, at pengene er betalt, før leveringen begynder.

Et elselskab kan altså ikke bare kræve depositum af alle nye kunder som en fast regel. Der skal være en grund, der handler om dig.

Hvad tæller som “særlig grund”?

Bekendtgørelsen definerer det ikke nærmere, og den nævner hverken RKI eller gæld til andre selskaber. Det er derfor Ankenævnet på Energiområdet, der i praksis afgør grænsen. Nævnet skriver på sin temaside, at det er en konkret vurdering af alle forhold, især din betalingshistorik. Antallet af rykkere og lukkevarsler betyder noget, men “én eller to rykkere er ikke tilstrækkeligt”. Har du bare betalt for sent uden at selskabet har tabt penge, taler det imod et krav om sikkerhed.

Nævnet skriver også åbent, at medlemmerne ikke altid er enige. Branchens repræsentanter har lagt vægt på antallet af rykkere, forbrugernes repræsentanter på, om der reelt er tabt penge.

Gammel gæld er ikke automatisk nok. I en sag fra juli 2012 (sag 12/04886) krævede et selskab 6.000 kr. i sikkerhed på grund af en elgæld fra en tidligere adresse, som var blevet inddrevet ved retten i 2007. Nævnet mente, at en så gammel betalingsfejl ikke alene kunne begrunde en aktuel risiko, og selskabet skulle frigive sikkerheden og droppe gebyrerne for lukning og genåbning.

Om en RKI-registrering i sig selv er nok, har vi ikke fundet et klart svar på hos myndighederne. Det ærlige svar er, at det afhænger af, hvad registreringen handler om, og hvor gammel den er. Får du et krav, så bed selskabet skriftligt om begrundelsen.

Kan elselskabet afvise dig som kunde?

Som udgangspunkt nej. Elforsyningslovens § 6 b giver elselskaberne leveringspligt: et selskab, der sælger el til husholdninger, skal på anmodning og mod betaling levere ethvert af sine elprodukter til husholdninger i de netområder, hvor det sælger. Energistyrelsen skriver, at leveringspligten gælder fra 1. april 2016, og at selskaberne ikke kan sige nej, hvis du beder om et af deres produkter.

Der er én vigtig undtagelse. Har et selskab hævet din aftale, fordi du ikke stillede den krævede sikkerhed, kan du ikke kræve levering fra netop det selskab igen, før du har betalt det, du skylder (§ 30, stk. 4). Andre selskaber er ikke omfattet af den regel.

Siger et selskab alligevel nej, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet (§ 37, stk. 2). Det koster 160 kr. i gebyr, oplyser Energistyrelsen.

Frister: hvor lang tid har du?

Er du allerede kunde, er reglerne i § 31 forskellige alt efter, om du skylder penge:

  • Du skylder ikke noget: selskabet skal give dig mindst 2 måneder til at stille sikkerheden.
  • Du er i restance: selskabet skal først sende mindst to rykkere med mindst 10 dages mellemrum. Først når fristen i den anden rykker er udløbet, må det kræve sikkerhed, og så har du mindst 15 hverdage.

Rækkefølgen bliver taget alvorligt. I en sag fra juni 2021 (sag 20/16303) krævede et selskab sikkerhed samme dag, som det sendte rykker nummer to. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde hjemmel til kravet og heller ikke til at afbryde strømmen, og kunden skulle have 8.081,25 kr. tilbage for sikkerheden og genåbningen.

Selskabet må heller aldrig hæve aftalen eller lukke for strømmen alene på grund af en ubetalt regning for strøm, du allerede har brugt (§ 30, stk. 2). Det er kun manglende sikkerhed, der kan føre til ophævelse, og så efter et varsel på mindst 3 hverdage (§ 32). Når kravet kommer, skal selskabet fortælle dig, at du kan undgå afbrydelse ved at skifte til et andet selskab, inden afbrydelsen gennemføres.

Hvornår får du pengene tilbage?

Sikkerheden er ikke selskabets penge. Efter § 33 skal den holdes adskilt fra selskabets egen formue og forrentes med Nationalbankens udlånsrente, når renten er positiv. Den skal tilbagebetales uden ugrundet ophold med renter, når du har betalt rettidigt i 1 år, eller når aftalen ophører. Skifter du selskab, skal du altså have pengene tilbage. Hold selv øje med datoen, og skriv til selskabet, hvis der går et år uden forsinkede betalinger.

Aconto, forudbetaling og depositum

De tre ord bliver ofte blandet sammen. Aconto er en løbende betaling for det forbrug, selskabet forventer, og den bliver modregnet, når du får afregning. Hvilken afregningsform du har, skal stå i din kontrakt (§ 5). Depositum eller sikkerhed er penge, der står som pant for fremtidige regninger og skal tilbage. Bekendtgørelsen har ingen særskilte regler om forudbetaling ud over kravet om, at afregningsform og betalingsmuligheder står i kontrakten, så læs vilkårene, hvis et selskab kun tilbyder betaling forud. Er du i tvivl om, hvad der står på din regning, kan du få den gennemgået her.

Hvad hvis ingen vil levere?

Med leveringspligten skal det i praksis ikke ske, men et selskab kan stadig kræve sikkerhed, og har du ikke pengene, står du i en svær situation. Husk, at boligens ejer hæfter for strømmen, hvis der ikke er en aftale på adressen (elforsyningslovens § 6 c og bekendtgørelsens § 29). Bor du til leje, får udlejeren besked og mindst 5 hverdage til at sørge for en ny aftale. Mere om det står i el i lejebolig og guiden om flytning og el.

Skylder du allerede penge for strøm, kan guiden om en for høj elregning hjælpe med at få styr på regningen, før det ender med krav om sikkerhed.

Sådan gør du i praksis

  1. Spørg flere selskaber. Kravet skal bygge på en konkret vurdering, og selskaberne kan vurdere forskelligt. Du kan sammenligne elaftaler her og se hele markedet på Forsyningstilsynets Elpris.dk.
  2. Læs vilkårene, før du siger ja, især afregningsform, betalingsmuligheder og gebyrer.
  3. Får du et krav, så bed om begrundelsen og beløbets beregning skriftligt, og tjek, at det ikke overstiger 5 måneders betaling.
  4. Er du uenig, så klag først til selskabet og derefter til Ankenævnet på Energiområdet.
  5. Gem kvitteringen for sikkerheden, og bed om pengene tilbage efter et år med rettidig betaling.

Hvordan selve skiftet foregår, står i guiden om at skifte elselskab, og hvad du skal kigge efter i et tilbud, gennemgår vi i sammenlign elselskaber. Når du er klar, kan du se aktuelle elaftaler. Partnerlinks på siden er mærket, og aftalen indgår du altid direkte med elselskabet.

Kilder

  1. Retsinformation: Elleveringsbekendtgørelsen, BEK nr. 1810 af 29/12/2025 (§ 5, § 29-33, § 37) (2026-11-19)
  2. Retsinformation: Lov om elforsyning, LBK nr. 544 af 16/06/2026 (§ 6 b, § 6 c) (2026-11-19)
  3. Energistyrelsen: Dine rettigheder som elkunde (2026-11-19)
  4. Ankenævnet på Energiområdet: Sikkerhedsstillelse (tema) (2026-11-19)
  5. Ankenævnet på Energiområdet: Tidligere restance på anden installationsadresse, krav om sikkerhedsstillelse (sag 12/04886) (2012-07-17)
  6. Ankenævnet på Energiområdet: Sikkerhedsstillelse og afbrydelse af elforsyning (sag 20/16303) (2021-06-08)

Fakta tjekket 21. november 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Må et elselskab kræve depositum af mig?
Kun hvis der er særlig grund til at forvente, at du ikke kan eller vil betale. Beløbet må højst svare til 5 måneders betaling og må ikke overstige selskabets risiko i dit konkrete tilfælde (elleveringsbekendtgørelsen § 30).
Må elselskabet afvise mig, fordi jeg er registreret i RKI?
Et selskab, der sælger el til husholdninger i dit område, har leveringspligt og må ikke afvise dig. Det må i stedet kræve sikkerhed som betingelse. Reglerne nævner ikke RKI direkte; Ankenævnet ser på din konkrete betalingshistorik. Afviser selskabet dig, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet.
Hvornår får jeg mit depositum tilbage?
Når du har betalt rettidigt i 1 år, eller når aftalen ophører. Pengene skal tilbagebetales uden ugrundet ophold med renter efter Nationalbankens udlånsrente, når den er positiv (§ 33).
Hvor lang tid har jeg til at stille sikkerheden?
Er du kunde i forvejen og skylder ikke noget, mindst 2 måneder. Skylder du penge, kan kravet tidligst komme efter to rykkere med mindst 10 dages mellemrum, og så har du mindst 15 hverdage (§ 31). Ved en ny aftale kan selskabet kræve sikkerheden stillet, før leveringen starter.
Er aconto det samme som depositum?
Nej. Aconto er betaling for den strøm, du bruger, og bliver modregnet i afregningen. Et depositum er en sikkerhed, som selskabet skal holde adskilt fra sin egen formue og betale tilbage med renter.