Opsig elaftale: binding, varsel, gebyr, og hvornår du slet ikke skal opsige

De fleste, der søger på at opsige deres elaftale, vil i virkeligheden bare skifte til et billigere selskab. Den gode nyhed er, at du så slet ikke skal opsige noget. Det er først, når du flytter, når et dødsbo skal lukkes, eller når du har en fastprisaftale med binding, at opsigelsen kræver lidt omtanke.

Skal du overhovedet opsige?

Nej, ikke hvis du skifter. Efter elleveringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1810 af 29. december 2025) aftaler du skiftet med dit fremtidige elselskab, og det er det nye selskab, der melder skiftet og den ønskede dato ind i DataHub, Energinets fælles register over alle målere og aftaler (§ 18). Dit gamle selskab får besked derfra og stopper leveringen den dag, det nye overtager. Strømmen bliver ikke afbrudt, og måleren er den samme.

Skriver du selv en opsigelse til det gamle selskab, før du har en ny aftale, risikerer du til gengæld rod: aftalen kan ophøre, uden at der står et nyt selskab klar. Derfor er rækkefølgen altid den samme. Find den nye aftale først, og lad den gamle falde væk af sig selv. Du kan sammenligne elaftaler her, og hvordan selve skiftet foregår trin for trin, står i guiden om at skifte elselskab.

Der er også en frist for, hvor hurtigt det skal gå. Beder du om det, skal skiftet ske senest tre uger efter datoen for din anmodning, “idet kontraktvilkårene overholdes” (§ 18, stk. 2). De sidste fire ord er vigtige. Har din nuværende aftale et opsigelsesvarsel eller en binding, gælder den stadig, og så kan skiftedatoen ligge senere.

Binding og opsigelsesvarsel

Hvor længe du er bundet, og hvilket varsel du skal give, står i din kontrakt. Bekendtgørelsens § 5 kræver, at kontrakten oplyser løbetid, bindingsperiode og betingelserne for fornyelse og opsigelse, og hvis det er relevant, et eventuelt opsigelsesgebyr. Kan du ikke finde det, så spørg selskabet skriftligt, og gem svaret.

Den generelle forbrugerregel giver et loft. Forbrugerombudsmanden skriver, at en forbruger som udgangspunkt skal kunne opsige en løbende aftale efter fem måneder med en måneds varsel til udgangen af en måned. Du må gerne opsige tidligere, men varslet regnes først fra udløbet af de fem måneder. I praksis kan en almindelig elaftale altså ikke holde dig fast meget mere end et halvt år.

Der er én undtagelse at kende. Elselskaber med over 200.000 kunder skal tilbyde fastprisaftaler med en varighed på mindst et år, og på dem må selskabet ikke ændre pris eller vilkår uden dit samtykke i mindst et år (§ 27). Vi har ikke fundet en myndighed, der forklarer præcis, hvordan det spiller sammen med femmånedersreglen, så har du sådan en aftale, er kontraktens tekst det, du skal holde dig til. Forskellen mellem de to aftaletyper gennemgår vi i fast eller variabel elpris.

Gebyr for at stoppe før tid

Her er reglerne klarere, end mange selskabers vilkår lader ane. Udgangspunktet i § 21 er, at et elselskab slet ikke må opkræve et skifterelateret gebyr hos en husholdning. Et opsigelsesgebyr tæller med.

Eneste undtagelse er, når du frivilligt opsiger en fastprisaftale før tid. Så må selskabet kræve et gebyr, men kun hvis tre betingelser alle er opfyldt:

1. Gebyret er en del af en aftale, du frivilligt har indgået.
2. Du blev tydeligt informeret om gebyret, før du sagde ja.
3. Gebyret er forholdsmæssigt og overstiger ikke selskabets direkte økonomiske tab ved, at du stopper.

Og bevisbyrden for tabet ligger hos selskabet (§ 21, stk. 4). Et fast standardbeløb, der er det samme for alle kunder, har derfor svært ved at holde. I november 2025 vurderede Forbrugerombudsmanden, at et elselskabs faste “brudgebyr” på 1.500 kr. for at opsige en fastprisaftale i bindingsperioden var ulovligt, og selskabet lovede at betale pengene tilbage.

På en variabel aftale må der slet ikke opkræves noget. Den 13. januar 2026 afgjorde Sø- og Handelsretten, at et “frikøbsbeløb” på 800 kr. for at opsige en variabel aftale i bindingsperioden var et skifterelateret gebyr i strid med reglerne. Selskabet blev dømt til at betale beløbet tilbage med renter. Er du blevet opkrævet sådan et gebyr, så skriv til selskabet og bed om pengene tilbage med henvisning til § 21. Svarer det nej, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet. Det koster 160 kr., oplyser Energistyrelsen.

Når prisen stiger: opsig fra den dag, den gælder

Hæver selskabet tillæg, abonnement eller gebyrer, skal du som privat kunde have mindst tre måneders varsel, og du har ret til at opsige med virkning fra den dag, ændringen træder i kraft (§ 7). Det gælder også midt i en binding. Reglerne for varslet, og hvad der ikke tæller som en prisændring, står i artiklen om når elselskabet hæver prisen.

Har du fortrudt en ny aftale?

Har du indgået aftalen online, i telefonen eller ved døren, har du 14 dages fortrydelsesret, skriver Energistyrelsen. Fortryder du, kan du bede selskabet om at annullere leverandørskiftet i DataHub. Svarer selskabet ikke inden 5 hverdage, regnes det som en accept af din anmodning (§ 20, stk. 4). Strøm, du allerede har brugt, betaler du for.

Flytning: her skal du selv gøre noget

Ved flytning flytter aftalen ikke af sig selv, og det er dig, der skal melde til- og fraflytning til elselskabet (§ 18, stk. 3). Ankenævnet på Energiområdet anbefaler at gøre det senest 10 arbejdsdage før flyttedagen og at gemme dokumentation. I en sag, nævnet beskriver, hæftede en forbruger for strømmen på den gamle adresse, fordi han ikke kunne bevise, at han havde meldt flytning.

Kontrakten skal oplyse, hvilket varsel du skal give, hvis du flytter og vil opsige aftalen (§ 5). Om flytningen løser dig fra en binding, afhænger af kontrakten. Bliver en samlever boende på adressen, kan du kræve at blive slettet som kunde med én dags varsel, så du ikke hæfter for det fremtidige forbrug. Selskabet må bede om dokumentation for fraflytningen (§ 22). Mere om tilmelding på den nye adresse står i guiden om flytning og el.

Bor du til leje, så vid, at udlejeren får besked, hvis aftalen opsiges, uden at en ny aftale er på plads. Ejeren får mindst 5 hverdage til at sørge for en ny aftale, ellers bliver ejeren bundet af en kontrakt, som selskabet sender med (§ 29).

Ved dødsfald

Elleveringsbekendtgørelsen har ingen særlige regler for dødsboer, og vi har ikke fundet en myndighed, der beskriver en fast fremgangsmåde. I praksis kontakter den, der håndterer boet, elselskabet, oplyser dødsdatoen og spørger, hvilken dokumentation selskabet skal bruge. Bor en efterlevende videre i boligen, kan vedkommende indgå en aftale i eget navn eller vælge et andet selskab. Står boligen tom, så husk reglen om ejerhæftelse ovenfor: strømmen skal betales af nogen, indtil boligen er solgt eller tømt.

Slutafregningen

Når skiftet er registreret i DataHub, eller leveringen er stoppet på din gamle adresse, skal det gamle selskab sende en slutafregning senest fire uger efter. For meget betalt aconto skal tilbagebetales samtidig (§ 19). Forsyningstilsynet råder dig til først at kontakte det selskab, du har skiftet fra, hvis afregningen ikke kommer, og derefter at klage til Ankenævnet.

Kort tjekliste

• Skifter du selskab: opsig ikke selv. Vælg den nye aftale, og lad den melde skiftet.
• Find binding, varsel og et eventuelt gebyr i din kontrakt, før du skifter.
• Et gebyr på en variabel aftale er ikke lovligt. På fastpris skal selskabet kunne dokumentere sit tab.
• Flytter du, så meld det selv og i god tid, og gem bekræftelsen.
• Tjek, at slutafregningen kommer inden for fire uger.

Har du en aftale med binding, så sæt en påmindelse, før den udløber, så du sammenligner, mens du kan skifte uden gebyr. Når du er klar, kan du se aktuelle elaftaler. Partnerlinks på siden er mærket, og aftalen indgår du altid direkte med elselskabet. Forsyningstilsynets Elpris.dk viser hele markedet.